Must-have i pladesamlingen: Bloc Party - 'Silent Alarm'
Det burde egentlig ikke glide ud af hukommelsen, men efter at Bloc Party’s debutalbum ’Silent Alarm’ var en af de skiver, som jeg har lyttet mest til, så har jeg haft glemt i det i perioder. Det er en slem arbejdsskade, tror jeg – jeg modtager og lytter heldigvis til masser af ny musik hver uge – hvilket er en uvurderligt gave – men det gør desværre, at visse ting ryger i glemmebogen.
Men med jævne mellemrum dukker Bloc Party’s hvide cover op i bunkerne – albummet ’Silent Alarm’, der er en førsteklasses inspirerende, influerende og forførende britisk indie-rejse fra første track, den komprimerede ’Helicopter’ til den sfæriske afslutning ’Compliments’.
Det der står lysende klart fra første lyd, er Kelé Okereke’s evne til at skrive fede sange og flotte melodier på gode solide grooves. Og det hele stemmer sammen – de ørehængende vokalliner, de markerede og markante guitarfigurer og de virkelig seje riff. Blandet med rigtig godt trommespil, nærmest fanden-i-voldske guitar-temaer eller soli og en personlig produktion, bliver det en unik oplevelse.
Blandt de små genialiteter, som ofte kan gøre hele forskellen på en god skive er ’Helicopters’ små abrupte break og de tørre guitarer i harmoni der starter et af albummets bedste tracks, som bliver afløst af en ligeså tør bas ovenpå en billig lydeffekt (sådan lyder det) på ’Positive Tension’ - der indenfor det sidste minut bygger en hektisk stemning op, som indeholder endnu et fedt break.
Der er i det hele taget masser af hit potentiale på albummets første fire numre – ’Like Eating Glass’, ’Helicopter’, ’Positive Tension’ og ’Banquet’ – og det numre har da også fået deres tid i spotlyset – men gennemgående ALLE numre, er at der er hooks i en intro, et vers, et omkvæd eller et tema. Det gør unægtelig at denne plade er og bliver udødelig, for ens personlige favoritter skifter hele tiden.
En anden gennemgående detalje er det gode, og af og til lidt høje, tempo – som hele tiden bliver holdt i live af markeringer fra trommeslageren Matt Tong, som på dette album også markerer sig som helt fantastisk! Din fod står sjældent stille! Samtidig er der fede flotte melodier på ex.vis ’This Modern Love’, ’So Here We Are’ og ’Blue Light’, som er med til at skabe et godt bankende hjerte midt på albummet.
Der er en stemning på dette album, at 4 knægte der med den britiske rockhistorie i hånden går ind i en ny tidsalder. Nu er albummet selv blevet britisk rockhistorie, der har drysset noget af sit tryllestøv over bands fra resten af verden...
Kele Okereke har i dag en solokarriere, hvor han vel egentlig laver det, som Bloc Party endte med at blive på deres sidste album ’Intimacy’ – temmelig meget elektro, temmelig meget pop – og Kele’s solo album ’The Boxer’ er faktisk ikke spor dårligt.
Guitaristen Russel Lissack har også et soloprojekt, som du bør tjekke ud – mindre elektro, men meget pop. Det hedder Pin Me Down og har den amerikanske sangerinde Milena Mepris i front.
Men den stille alarm lød på Bloc Party’s første album – 13 sange i sin helt egen klasse. Har du ikke albummet, så tjek det ud og få det i ørene – de (altså dine ører) vil takke dig for det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar