Var det det?De dobbelte glasdøre er låste, skranken ved indgangen er tom og den store hal på 1. salen er rungende stille. Pumpehuset gik konkurs d. 15. juni 2010, og der kommer ikke til at foregå flere arrangementer i Københavns gamle vandværksbygning i et stykke tid.
Om det er blandingen af dårlig ledelse, lang tids skrantende besøgstal eller snak og beslutninger der er blevet taget i politiske korridorer er veje, som jeg slet ikke skal gå ned af. Der er andre, der har væsentlig større indsigt i det end jeg.
Til gengæld vil jeg gerne gå ned af den historiske vej og dels dele nogle af mine Pumpehus-oplevelser med dig, og samtidig også dele frustrationen over at endnu et dansk – og især Københavnsk – må lukke. Og til min store glæde ser jeg statusopdateringer over hele landet, der håber på hjælp til huset.
Med sin kapacitet på 650 mennesker, har Pumpehuset haft den perfekte størrelse til navne, der var for store til undergrundsscenerne men for lille til de større sale. Det betød, at når de største amerikanske undergrunds-agenter tilbød koncertpakker, så havnede de gerne i huset i Studiestræde.
I starten og midten af 90’erne, var der en årrække som jeg vel kan kalde de gyldne Pumpehus år – med navne som Morbid Angel, Deicide, Obituary, Death, Entombed, Biohazard, Athiest, Yngwie Malmsteen (og MANGE mange flere) – alle sværvægtere i den ene eller anden metal-form.
Der var fest HVER gang – næsten fyldte huse hver gang – og hver gang var metalfamilien samlet. Pumpehuset var det eneste sted i København, som kunne skabe de rigtige og perfekte rammer omkring de store metalbrag fra undergrunden. Helt specielt var det, hvis et dansk band i samme genre, som Invocator, kunne fylde rummet ud – og det skete faktisk også.
Og de danske navne har også altid haft et hjemsted i Pumpehuset. Alle de navne, som har været lige på spring til at vælte ud i de helt store klubber eller små haller, men som lige har skullet tjekke om deres popularitet nu også kunne holde til springet, har brugt Pumpehuset som springbræt.
Kashmir har givet en sveddryppende koncert i salen – den varmeste koncert jeg nogensinde har været til i hele mit liv, lige da de udsendte ’The Good Life’. Tina Dickow har spillet med sit band og gav dengang en mindeværdig version af Status Quo’s ’In The Army Now’ og Red Warszawa har, så vidt jeg husker, kastet sig selv over scenen et par aftener i træk – (udsolgt) – tror vidst nok at sangeren Lækre Jens brækkede armen på anden aften.
Indrømmet! Jeg skal ikke være den der begræder Pumpehusets lukning på baggrund af, at jeg har brugt Pumpehuset hver dag, uge eller måned igennem de seneste mange år. Min musikalske holdepunkter har rykket sig i forhold til det program som Pumpehuset har præsenteret – og selvom jeg løbende har været gæst og altid godt behandlet – så gik jeg mest op ad trappen, og igennem de åbne glasdøre for 15-18 år siden.
Men Pumpehuset er en af hjørnestenene i min musikalske opdragelse på scenerne i København. En vigtig scene, som havde mod og plads til at huse nogle af de navne og turneer, som ellers måske kun ville have ramt et alt for lille eller for stort sted i København – medmindre man valgte KUN at placere dem i Malmö.
Oplevelser, som jeg ikke ville have været foruden, og som jeg og mine kammerater stadig taler om – Pumpehuset er ligeså naturligt i vores bevidsthed som kaffen om morgen, at musik er livsvigtigt og at det danske landshold ikke har noget angreb.
Derfor er det beskæmmende, at vi i et land, hvor der sker mere og mere op live scenerne – flere og flere koncerter og festivaler og opfostre bedre og bedre bands og artister, ikke er i stand til at holde et sted som Pumpehuset kørende.
Det tegnede ellers godt, da der kom ny bestyrelse sidste år og der blev lavet nogle tiltag – også overfor publikum – som står beskrevet i denne
artikel. Samtidig blev der introduceret en lille biergarden (fordi Zum Biergarden der sidste år, lå lige i Pumpehuset’s baghave OGSÅ måtte lukke), og det gamle hus virkede til at have fået noget af livskraften tilbage.
Men d. 15. juli 2010 tydede det på, at Pumpehuset måtte gå samme vej som andre store tunge legender - på hver deres vis – Saltlageret, Saga og Barbue, der som profilerede og dedikerede københavner-scener også måtte lukke.
Mange håber på en redningsplan i stil med den, som Stengade 30 har fået succes med – og som gør at vi igen kan få undergrundsguld serveret på Nørrebro. For selvom Pumpehuset måske ikke har været det smukkeste og mest elegante hus i byen, så kan rummet indenfor de store mursten, huse nogle fester som ganske få andre steder i København – hvis nogen.
Har du haft fede oplevelser i Pumpehuset? Er det rigtigt at lukke huset? Er det forkert? Feltet er dit.
