onsdag den 20. oktober 2010

Fra Paul til Harper SIMON



Det bliver i familien.

Æblet falder ikke langt fra stammen. Paul Simon’s søn Harper Simon udsendte sidste efterår sin debutplade, som efterfølgende har ligget godt og grundigt langt nede og i det hele taget meget længe på mit skrivebord, inden jeg nåede ned til det…

Noget af det andet jeg lyttede på vejen derned, skriver jeg sikkert om senere – men Harper Simon’s selvbetitlede album, virker som en rar ven i efteråret. Og er du en af dem, der nyder nogle af Simon og Garfunkels album, eller lidt af Paul Simons mest folkede og country-inspirerede tracks, så vil du også kunne lide 38-årige sønnikes musik.

Her er gennemgående massive referencer til farmands arbejde i 60’erne – og andre af kongerne fra samme genration, Bob Dylan, Beatles, Beach Boys og så en hob bluegrass, roots, country & western strøg, der er kommet med på albummet under indspilningen i Nashville, med en masse af den bys mange forskellige dybt respekterede garvede høge på instrumenter.

’The Audit’ (som du kan få som gratis download på Harpers hjemmeside), ’All To God’, ’Berkeley Girl’ og ‘Wishes and Stars’ virker som de stærkeste tracks på et album, der også falder i røvballe-fælden hist og her. Men et hyggeligt bekendtskab igennem bunkerne af cd’ere, som jeg tygger mig igennem… Jeg tygger videre – så du kan tygge på denne imens.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar