Nyd din søndag i selskab med :
Rufus Spencer /Treefight the Sunlight / Stærosaurus.
Rufus Spencer
Først og fremmest har jeg nydt at spille Rufus Spencer de sidste mange søndage på P3 - sangen 'Old Friends' er et godt bekendskab, som blander en delikat men ikke kompliceret sangskrivning, med småskramlende trommer i et tungt drive.
Den nordjydske sanger med det internationaltklingende navn, har sammen med sit band, en mission at udsende 3-4 forskellige ep'ere på ligeså mange år - i lige så mange forskellige stilarter. Han er startet med EP'en 'Sit Down By The Fire', hvor fokus helt klart er på melodierne og en stærk melankoli.
Åbningsnummeret 'Ghost' er rigtig godt skrevet og meget fint fremført med vokal og piano - meget modigt af et 'debuterende' band - men det viser vidst meget godt, hvor meget talent der gemmer sig i den forsagte knægt, der på nedenstående klip er i front for sit band på 'Old Friends'.
Stærosaurus
For et par dage siden fik jeg hilst på Andreas Stær, der skulle vise sig at have et pragtfuld stemningsmættet nummer med, med dansk tekst. Sangen 'Jeg har aldrig (haft det sådan før)' har et genkendelig og fedt guitarriff, et drømmende guitartema og en luftig - næsten svævende - vokal med en blid melodi.
Jeg er aldrig stødt på manden eller sangene før - så jeg må prøve at tjekke lidt mere bandbase, hvor nummeret har været 'track of the day', hvor meget eller lidt det så end siger og betyder - men hvor er det fedt og overraskende, at noget der er så hamrende kompetent, kan florere i så lang tid, uden at nå til den del af overfladen, hvor jeg flyder rundt.
Bandnavnet og nogle af de andre sange lider lidt under, at Andreas laver musikken og sangene selv. Hvis han fik lidt mere kontinuerlig sparring, er jeg sikker på, at flere af sangene kunne løfte sig højere - og selvom Stærosaurus er meget sødt - så minder det lidt om hovedpersonen i en børnebog - det matcher ikke helt Andreas' drømmende tekster, hvor der på flere måder er højt til loftet.
Treelight for Sunlight
Den sidste lyd tilhører Treefight for Sunlight, som netop har udsendt en single, og er - så vidt jeg ved, det eneste af disse tre navne, der har en officiel pladekontrakt. Det første udgivelse på Tambourhinoceros, der er grundlagt af Aske og Kristoffer fra Oh No Ono.
Treefight For Sunlight lyder som en krydsning af Oh No Ono, MGMT (første album) og The National, der spiller sange med Supertramp, Beatles og Mew i tankerne. Inspirerende på samme niveau som da MGMT landede med deres album 'Oracular Spectacular', som var én lang historisk rundtur i rocken og poppens cool og kitchede ophavnsmænd/kvinder.
Det er ambitiøst, der er mange og gode tanker bag kvartetten. Produktionen er fed - videoerne tjekkede - sangene (de to der ligger på myspace - andet har jeg ikke hørt) er glimrende! Så tager du sangene med på camping til sommer - så er du godt underholdt.
Rufus Spencer /Treefight the Sunlight / Stærosaurus.
Rufus Spencer
Først og fremmest har jeg nydt at spille Rufus Spencer de sidste mange søndage på P3 - sangen 'Old Friends' er et godt bekendskab, som blander en delikat men ikke kompliceret sangskrivning, med småskramlende trommer i et tungt drive.
Den nordjydske sanger med det internationaltklingende navn, har sammen med sit band, en mission at udsende 3-4 forskellige ep'ere på ligeså mange år - i lige så mange forskellige stilarter. Han er startet med EP'en 'Sit Down By The Fire', hvor fokus helt klart er på melodierne og en stærk melankoli.
Åbningsnummeret 'Ghost' er rigtig godt skrevet og meget fint fremført med vokal og piano - meget modigt af et 'debuterende' band - men det viser vidst meget godt, hvor meget talent der gemmer sig i den forsagte knægt, der på nedenstående klip er i front for sit band på 'Old Friends'.
Stærosaurus
For et par dage siden fik jeg hilst på Andreas Stær, der skulle vise sig at have et pragtfuld stemningsmættet nummer med, med dansk tekst. Sangen 'Jeg har aldrig (haft det sådan før)' har et genkendelig og fedt guitarriff, et drømmende guitartema og en luftig - næsten svævende - vokal med en blid melodi.
Jeg er aldrig stødt på manden eller sangene før - så jeg må prøve at tjekke lidt mere bandbase, hvor nummeret har været 'track of the day', hvor meget eller lidt det så end siger og betyder - men hvor er det fedt og overraskende, at noget der er så hamrende kompetent, kan florere i så lang tid, uden at nå til den del af overfladen, hvor jeg flyder rundt.
Bandnavnet og nogle af de andre sange lider lidt under, at Andreas laver musikken og sangene selv. Hvis han fik lidt mere kontinuerlig sparring, er jeg sikker på, at flere af sangene kunne løfte sig højere - og selvom Stærosaurus er meget sødt - så minder det lidt om hovedpersonen i en børnebog - det matcher ikke helt Andreas' drømmende tekster, hvor der på flere måder er højt til loftet.
Treelight for Sunlight
Den sidste lyd tilhører Treefight for Sunlight, som netop har udsendt en single, og er - så vidt jeg ved, det eneste af disse tre navne, der har en officiel pladekontrakt. Det første udgivelse på Tambourhinoceros, der er grundlagt af Aske og Kristoffer fra Oh No Ono.
Treefight For Sunlight lyder som en krydsning af Oh No Ono, MGMT (første album) og The National, der spiller sange med Supertramp, Beatles og Mew i tankerne. Inspirerende på samme niveau som da MGMT landede med deres album 'Oracular Spectacular', som var én lang historisk rundtur i rocken og poppens cool og kitchede ophavnsmænd/kvinder.
Det er ambitiøst, der er mange og gode tanker bag kvartetten. Produktionen er fed - videoerne tjekkede - sangene (de to der ligger på myspace - andet har jeg ikke hørt) er glimrende! Så tager du sangene med på camping til sommer - så er du godt underholdt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar