Nyt suverænt album 'Total Life Forever'
Britiske Foals var hurtigt ude af startblokkene på debutalbummet ’Antidotes’ for et par år siden. ’Balloons’ og den mere punkede ’Cassius’, bragte Bloc Party’s fanden-i-voldske danserock lige et skridt længere og blev flankeret af små lyn-hurgtige guitarfigurer – godt pakket ind i delay. Et godt alternativ til Klaxons og The Futureheads.
Britiske Foals var hurtigt ude af startblokkene på debutalbummet ’Antidotes’ for et par år siden. ’Balloons’ og den mere punkede ’Cassius’, bragte Bloc Party’s fanden-i-voldske danserock lige et skridt længere og blev flankeret af små lyn-hurgtige guitarfigurer – godt pakket ind i delay. Et godt alternativ til Klaxons og The Futureheads.
De dæmpede klikkende anslag på guitarer farer stadig rundt i lydbilledet med jævne mellemrum, som en Foals-signatur, men ellers er der kommet noget mere ro over feltet – der er blevet givet mere plads til sangene, til melodierne og til stemningerne - og det er virkelig suveræne numre der kommer frem.
Et nummer som ’Spanish Sahara’ er én lang melankolsk opbygning af et formidabelt nummer – måske pladens bedste, sammen med ’What Remains’ – lidt i stil med åbneren ’Blue Blood’. Hastigheden og vreden er gemt i teksterne og en ulmende underspillethed, så man konstant fornemmer, at dette kan eksplodere, hvilket øjeblik det skulle være.
Men Foals holder igen og nøjes med linier som ’I’m The fury in the back of your head’ (’Spanish Sahara’) og har en kaldende, ofte messende, vocal der går igennem flere af bandets sange (’Alabaster’, ’Afterglow’ og ’2 Trees’).
Der er ingen ’Balloons’ på ’Total Life Forever’ – hvilket måske er lidt synd, for personligt syntes jeg at ’Balloons’ er fabelagtigt skåret i rytme, melodi og produktion. Men Foals kravler elegant ud af det tomrum, som de ellers ville være havnet i, hvis de havde kørt den meget kompromisløse stil fra ’Antidotes’ videre i 2010.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar