mandag den 16. november 2009

En gentlemans avantgarde




Skævt britisk: Wet Sans Brolly

Har igennem de sidste par uger jævnligt været forbi Wet Sans Brolly's myspace for at tjekke deres numre ud - mest af alt fordi jeg ikke har kunnet bestemme mig til om det var noget der var noget værd, eller hvord'n...

Og jeg er stadig ikke sikker - men nogle af plusserne er de småhysteriske kor-idéer i nummeret 'Mortal Flesh Bloodless Children' og nogle referencer til et af Tortoise's bedste album 'Millions now living will never die' i nummeret 'Fuzz Minor'.

For afvekslingens skyld er der fin vokal på 'Lullaby' og alt i alt findes der guldkorn i et mærkværdigt virvar, som jeg ikke kan finde ud af er kontrolleret - eller en blindt famlende musikers idéer.

Men det er det musikalske link til Tortoise her og der, der gør at jeg vil tjekke op på Wet Sans Brolly af og til - selvom musikken ligger et bizard sted mellem tjekket avantgarde og røvballe-højskole-syng-med-rundt-om-klaveret-sange...

Det er somom de britiske gentlemen ikke helt kan finde ud af, at slå sig løs - man kan jo håbe på, at det kommer - og ellers kan du hjælpe dem på vej, ved at remix deres skidt - flere numre ligger nemlig i bits og pieces - så kan du bare tage for dig og lege løs.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar