200 minutters sublime toner

Årets 50 bedste tracks

Så skal der gøres status en gang for alle i 2008. Denne liste er lavet ud fra sange, som jeg enten har nydt at spille i Public Søndag på P3 eller som jeg hørt rigtig meget i løbet af året, der er ved at være gået.

Listen er ikke i nogen bestemt rækkefølge og indeholder naturligvis de obligatoriske mangler - men dette er hvordan toppen af toppen har taget sig ud, lyttet med mine øren. Det giver sammenlagt lidt over 200 minutters sublime toner - og der er lidt for alle mand og kvinde.

The Hold Steady – “Sequestered In Memphis”
Catfish Haven – ”Are You Ready?”
Lykke Li – “Dance Dance Dance”
Giana Factory – “Go Bananas”
Spleen United – “Dominator”
Tussle (billedet) – ”Night of the Hunter”
Menomena – “Wet And Rusting”
Death Vessel – “Bruno’s Torso”
Emiliana Torrini – “Me And Armini”
Kings of Leon – “Sex On Fire”
Crystal Castles – “Vanished”
The Black Angels – “You On The Run”
The Bronx – “Knifeman”
Adele – “Chasing Pavements”
Neon Neon – ”I Told Her on Alderaan”
Barra head – “Undermine”
Peter Sommer – “Hvad sker der I dit hoved?”
Tim Christensen – “Love Rears It’s Ugly Head”
AC/DC – ”Rock N Roll Train”
Gang Gang Dance – “House Jam”
Hot Chip – “Ready For The Floor”
Throw Me The Statue – ”Your Girlfriend’s Car”
The Kooks – “Always Where I Need To Be”
Hellraiser Ten – “HG MG”
Wild Beats – “Devils Crayon”
Late of the Pier – “Heartbeat”
Nick Cave & The Bad Seeds – “Dig, Lazarus Dig”
Choir of Young Believers – “Hollow Talk”
The Blue Van – “Silly Boy”
The Late Parade – “The Red Song" (Kyte remix)
MGMT – “Kids”
Yoav – “Club Thing”
Lily Electric – “You’re In the Painting You Saw”
Ladyhawk – “S.T.H.D.”
As In RebekkaMaria – “Army of Foxy”
Santogold – “L.E.S. Artistes”
The Black Mountain – “Stormy High”
Lack – ”Hund”
Troels Abrahamsen – “End Scene”
M83 – “Kim & Jessie”
The Ting Tings – “Great DJ”
Shearwater – “Leviathan, Bound”
Veto – “Unite” (James Braun Crushing Digits Appendix)
The Black Marquee – “Pulses”
Jakob Dylan – “War Is Kind”
Foals – “Balloons”
Grand National – “Animal Sound”
The Black Kids – “I’m not gonna teach your boyfriend how to dance with You”
Larsen & Furious Jane – “Fine”
Wilderness – “Chinese Whisperers”

Kongen er død - længe leve...

Årets danske: LACK

Kigger man på historien, så er kendte og ukendte musikere, kunstnere og forfattere blevet verdensstjerner og bestsellere i flere år efter at de er afgået ved døde. I musikkens verden er folk som Jimi Henrix, Freddie Mercury og Jeff Buckley blevet tilskrevet en nærmest religiøs status efter deres død, har fået et storslået eftermægle og er blevet legendariske inspirationskilder.

Nu hvor vi er ved at pakke 2008 sammen, så lad og kaste et blik på årets danske plade, der kommer fra et band, hvor alle medlemmer stadig lever, men ikke længere sammen. Københavner-baserede Lack udsendte i vinter deres album ”Saturate Every Atom”, som virkelig tog fuglen på mig og mange andre anmeldere, og spillede i efteråret deres sidste koncert på spillestedet Stengade 30 på Nørrebro.

”Saturate Every Atom” er i min optik årets bedste danske album – og måske årets bedste plade i det hele taget. Ikke pga. det faktum, at Lack ikke er længere – selvom det kan være ganske påfaldende, da vi syntes at ville fremdyrke det ukendte, glemte eller bortgåede. Men slet og ret fordi ”Saturate Every Atom” indeholder 13 kontrollerede rock perler, som hver i sær har en lyd, et riff eller et omkvæd, der karrakteriserer sangens varetegn.

”O.R.A.L.” er indfølende og skæve vokalharmonier og guitar-tema, ”Hund” er topmålet af groove og har et af DK’s historiens sejeste riffs, i stærk konkurrence med det vanvittige afbræk som riffet efter 1 minut og 11 sekunder i ”Cocky” disker op med. ”Happiest Thing Alive” er det poppede tiltag, som egentlig irriterer, når man får sangen på nethinden – men når den spreder sine vinger i stuen med tonerne fra albummet, så er man hooket igen.

Et enkelt nummer er på albummet overskrider 3-minutsgrænsen på 8 sekunder, ellers er alle andre tracks barberet ned og kogt ind til kernen. Der bliver ikke tid til at pynte på noget, eller distrahere lytteren med lange tematiske kompositioner, for at fortælle deres yndige musikalske historier.

Lack har vidst altid været set som en bastard på den danske scene, en ubestemmelig størrelse, som har haft hjemsted mellem punk og rock, uden det store tilhørsforhold nogle af stederne. Med ”Saturate Evey Atom” pustede de nyt liv i den klassiske danske rock, med meget konkrete midler, særlige melodier og energi. Albummet indeholder kunsten af at kunne være stramme og præcise i riffs og sange, og samtidig åbne op så horizonten er uendlig.

Men alting har en ende, og Lack’s kom i efteråret. I stedet for at begræde det, skal deres sidste krumspring hyldes – fordi det er god musik og i den grad fordi Lack ikke lyder som noget eller nogen. Lack var Lack. Tak!

Bombing the moon - Lack

Impulser pulserer pulsende

Måske har jeg lige hørt det nye gamle Radiohead...

Når nu psych-bølgen ruller, med de to 80’er-hippie knægte fra MGMT i forgrunden, så kan man jo ligeså godt hoppe på.
Det gør engelske bands også – de gør det så bare på deres måde, som fx. The Black Marquee, der ligner en krydsning af The Faces, Rolling Stones og Oasis (øhhh... nej, jeg mener ikke at det er The Blue Van) – og lyder som et uomtvisteligt mix af Free, Stone Roses og Radiohead – blandt mange flere.

De er eftersigende blevet dannet i legendariske Manchester i maj 08, og taget i betragtning, at det er et så ungt band, så er deres musik rimelig sej. Det er på ingen måde raket-videnskab, men i halen af psych og bare i halen af britisk rock generelt, så swinger det ret fedt, hvor især et nummer som ”Pulses” minder mig om lidt tidlig og COOL Radiohead, med en smuk melankolsk melodi og en inderlig fed vokal fra Steven Young. ”Allusion” er også en god tone, mere i psych-genren.

De plastrer deres myspace til, med audio og visuelle detaljer, så brugeren virkelig får en god fornemmelse af, hvad det her er for et band, og de har engageret en fangruppe (måske er det i virkeligheden dem selv), som på rekordfart har skabt sig en vennekreds på 3929013984192843 – eller ca. deromkring. Jeg fik en request fra dem, ellers var jeg måske aldrig stødt på dem – ”Pulses” er på min liste over fedeste tracks lige netop nu.

Tjek dem ud – for hvadenten de opnår stjernestatus eller ej, så er det et bekendskab værd.

Dans i satans svin!!!

Det bliver i familien!

Svenske Far Och Sön er samarbejdet mellem Frej Larsson og Simon Gärdenfors, der lige om snart bliver en Skadinaviensplage med ”Panik”. En sur omgang humor med alt hvad den kan trække af hip hoppens undertoner og sub genrer - det ender op i et elektroclash, som nærmest er mere underholdende end deres svenske land(s)mand og svensk-skrålende Familjen.
Måske er beat og stemning ikke lige så happy som Familjen, men det virker som om at Far Och Sön har så meget at komme med, så det kan være det samme, og tjek også gerne Phatzoo’s remix af Pani-i-i-i-i-i-i-i-i-i-i-k” ud... Dans i satans svin (ja ja... citat fra den skide sang!)

Far Och Sön gæster Lille Vega, Köpenhamn, 12/12-08....

The Smashing Sleeplings

Nye danske: THE SLEEPLINGS

Indie-politiet burde afgrænse området omkring The Sleeplings øvelokale og kalde det crime-scene. Stedet hvor tyvekoster holdes gemt, er nu fundet og stilles frem i lys lue for folket - for kvartetten i Sleeplings forstår kunsten at have stjålet med arme og ben, fra 90’er og millenium-rockens skattekister.

Alle argumenter for ikke at kunne lide The Sleeplings uoriginale musik er linet op og advarselslysene blinker om kap. Riffs, melodilinier og stemninger er som snydt ud af næsen på klassiske album som ”Mellon Collie and the Infinite Sadness”, ”Adore” og ” MACHINA/The Machines of God” - Smashing Pumpkins 3 bedste album.

Men jeg sidder nu og lytter på EP’en "...for dare and farewell" for jeg ved ikke hvilken gang - fordi det er godt lavet, spillet og tænkt. Jesper, Karina, Cecilie og Steen er gode til at give sangene god tid. 6 numre fordelt på 26 minutter vidner om lidt mere end skarpskårede radiobaskere - blandt andet finder du flere instrumentale passager i musikken, understøttet af lidt guitartemaer eller kor, som slet og ret virker behagelige og drømmende, som deres cover med en lille blikflyver, holdt oppe af balloner under tyfoners uregerligheder.

Jeg mangler noget gennemslagskraft i Jespers vokal, og han lægger sig lige vel meget op ad Billy Corgans stemme. Der er heller ingen vers eller sætninger, som endnu har sat sig. Til gengæld er kompositionerne så tro mod Smashing Pumpkins, at det kunne være Corgans egne kompositioner - og jeg tror sgu han ville være stolt af dem! "Away", "A Murder of Cows" og "Vehicle" er sange, kunne jeg godt have brugt på SP’s seneste tynde album!

Og hvorfor burde du så lytte til The Sleeplings (tidligere Oziris), hvis du har de 3 førnævnte SP album? Fordi du rent faktisk vil kunne lide The Sleeplings - og ikke blot som SP’s aftagere, men som et lille missing link i den Corgan-ske univers. Og hey... blev Muse ikke verdensberømte fordi de kopierede Radiohead?